Hvem tager ansvar for fejlanbringelser?



01.11.2019



Fejlanbringelser har store konsekvenser for børn og familier, men ikke for den ansvarshavende kommune.


Jeg har i dag talt med en Mor. En Mor, som i dag ser tilbage på årtiers kamp med kommunen og ser at hendes familie er splittet i alle retninger. og de led overlast i kommunens indgriben. Det er hendes oplevelse. Det er også min, når jeg hører hende fortælle.


"Du har en halv time til at sige farvel...."


Hun bad om hjælp, fordi hun og hendes børn var udsat for trusler og vold. Tre sagsbehandlere måtte hun fortælle sin historie. Med tillid henvendte hun sig og bad om hjælp. Den tredje sagsbehandler gennemførte tvangsfjernelse på 19 dage og Moderen blev først orienteret da drengene var fjernet. "Du har en halv time til at sige farvel". Den dag skreg hendes børn, de var ikke bare bange, de var bragt helt ud af alt fornuft, det var et overgreb på fire mennesker som elskede hinanden og som havde brug for hinanden. Men nu ejede de ikke længere deres eget familieliv.


De tre drenge bliver i tiden efter placeret forskellige steder og har flere helt uacceptable oplevelser i bagagen, som jeg ikke vil komme nærmere her. Men jeg lover jer, det er ikke for sarte sjæle.


Mit hjerte græder for den mor og hendes drenge, for det er helt sikkert, at her er en sag som kunne have været og skulle have været håndteret anderledes og med meget større forsigtighed og med meget mere omsorg.


Jeg er i dag blevet overvældet over de informationer vi efterhånden har fået samlet i KLAR LINJE. Informationer som vidner om, at alt ikke er som det bør være på anbringelsesområdet. Et offentligt system som tilsyneladende forsøger at fralægge sig alt ansvar og borgere som lades i stikken.


Vi er hos KLAR LINJE godt klar over at anbringelser kan være den bedste løsning. Vi konstaterer dog, at der forekommer antal af sager som desværre er præget af mindre god forvaltningsskik og det finder vi ikke rimeligt, i noget omfang.


Jeg har læst ankestyrelsens undersøgelse


Jeg bemærker indhold som "...De når heller ikke at opbygge en relation til forældrene…" (ast.dk 2019) og "... Faktuelle fejl skaber utryghed Forældrene vurderer, at rodet og fejlbehæftet sagsbehandling, hvor kommunerne ikke kan huske forældrenes navne eller sender oplysninger til de forkerte parter, medvirker til, at de ikke oplever, at kommunen har styr på grundlaget for anbringelsen… " (ast.dk 2019)


Se ankestyrelsens undersøgelse her


Man undrer sig! Hvordan kan man lade sådan et system fortsætte sit virke?


"Fejl i hver anden anbringelse..."


"Fejl i hver anden anbringelse". sådan skriver nyhederne i dag, og dagligt er der nogen der forsøger at sætte fokus på problematikken.


Hvad er det for nogle mennesker der styrer det her system? Og hvad i alverden laver de? Vi ser ikke at de forsøger at skabe sikkerhed og fremdrift på anbringelsesområdet. Vi ser faktisk kun at tingene står overfor at blive værre med de nye lovforslag. Skrivelser fra KL og Ankestyrelsen vidner om et system som egentlig forholder sig til problematikkerne, men ikke handler.


Justitia beskriver fint i deres redegørelse af 2018 problematikkerne på anbringelsesområdet.


Det er naturligvis en stor opgave der ligger forud for de statslige, regionale og kommunal niveauer, når man ser på Justitias undersøgelse og det nemmeste er da også at man blot fortsætter med at holde på, at det er forældrene der er galt på den.

Men hos KLAR LINJE er vi færdige med at lege den leg. Fra nu af vil vi bringe alt aktuelt til frem i lyset og fremsætte problematikken og sagerne på nationalt og udenrigskpolitisk dagsorden. Som organisation står vi overfor et stort arbejde, vi syntes det er besynderligt at det overhovedet er nødvendigt at starte KLAR LINJE. Egentlig burde det det være det offentlige system som varetager denne opgave.


Hvorfor er kampen kommet til at handle om borgeren mod systemet? Jeg er bekymret.


Ealeorah Raavlen Næstformand KLAR LINJE