FINANSLOGIVNING 2020 - KLAR LINJEs KOMMENTAR



Til Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1 1218

København K



I forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger, giver vi fra KLAR LINJE i det følgende, vores kommentar.



Ved gennemlæsning af Finanslovsforslaget 2020, i forbindelse med § 15 vedr. anbringelsesområdet, får vi ikke det indtryk, at der er lagt vægt på, at anbringelsesområdet på kommunalt niveau har modtaget alvorlig kritik i en forudgående lang årrække.

Som indblik på kritikken, har vi valgt at henvise til Justitias rapport 2018, som gennemgående rummer de problematikker der udspiller sig på anbringelsesområdet.



Rapporten kan ses her:

“TVANGSANBRINGELSER Retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces” Af vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson og jurist Sofie Kryger v. DANMARKS UAFHÆNGIGE JURIDISKE TÆNKETANK JUSTITIA. 7. september 2018


http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2018/09/Rapport_Tvangsanbringelser-retssikkerhed-i-en-kompliceret-beslutningsproce_3.pdf



Vi har valgt at holde vores kommentarer ganske kort.

Vi mener at den offentlige forvaltning i henhold til statsministeriet, i en lang periode er bekendtgjort med de problematikker der udfolder sig på anbringelsesområdet. Vi mener også at bekendtgørelsen burde foranledige, at man stiller som krav til det nye finansår, at der kalkuleres med at bringe forholdene som nævnes i Justitias undersøgelse til orden.



Det offentlige system stiller krav til sine borgere og på samme tid stilles der en række serviceforanstaltninger til rådighed, som borgeren kan benytte sig af, så borgeren kan leve op til de krav der stilles.



Som Mette Frederiksen forholder sig, bygger vores samfund på tillid. Det er beklageligt at måtte sande, at der på anbringelsesområdet har udviklet sig en kultur, på grund af den frie fortolkning af lovgivningen og manglende ansvarsplacering i sager, hvor sagsbehandlingen har haft urigtigt indhold, hvad end det er fejl med rødder i manglende faglige kompetencer, eller det er direkte bevidst undladelse af kravsmæssige sagsbehandlingsgange og dokumentation. Vi begrunder vores udsagn på tilfælde som er offentliggjort og tilgængelige for alle.



Vi savner en sikkerhed og en omsorg, som skal foranledige, at børn som er anbringelsestruede eller anbragt, kan regne med at de havner i hænderne på eksperter og omsorgspersoner, som har den rette baggrund og det rette fundament til at efterleve behandlingen og sagsbehandlingen i disse meget komplicerede sager - herunder de juridiske aspekter taget i betragtning, herunder også pårørendes juridiske rettigheder. Vi ser ikke at der i finansministeriets lovforslag lægges op til en retvisende borgersikkerhed.



I forbindelse med lovforslag af 28/8-19 vedr. “ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbringelsessager”, ser vi en risiko for, at der i forbindelse med den nuværende sagsbehandlingsform vil opstå anledning til, at man foretrækker anbringelse frem for støtteforanstaltninger. Vi ser en risiko for, at familier som med støtte kunne have været hjulpet til at blive velfungerende, i stedet splittes og lider overlast. Vi ser, at anbringelsessteder kan have varierende standarder og at sagsbehandlere kan have varierende erhvervserfaring og faglige baggrunde. Det må siges at være mere eller mindre relevant for det enkelte barns situation. Vi syntes det skaber en form for tilfældighed, som der ikke er plads til på anbringelsesområdet.



Vi ser det som nødvendigt, at landets politikere med Finanslovsforslaget 2020 tager i betragtning, at kommunerne tilsyneladende ikke har formået at rette op på forhold, som tilsyneladende er til stor byrde for nogle borgere.



Vi vil gerne fra KLAR LINJE henlede til, at der rettes opmærksomhed til anbringelsesområdet.



Anbringelsesområdet er i sin nuværende form styret af de elementer, som også Justitias rapport stiller skarpt på. Området er i “fri dressur” grundet manglende standarder for, hvad et udsat barn er, og hvilke metoder og grundlæggende viden der bruges i sagsbehandlingen.



Afslutteligt skal vi sikre, at vi er bekendt med at Anbringelsesområdet også rummer tilfælde hvor forløb er upåklagelige. Vi konstaterer dog, at der forekommer antal af sager som desværre er præget af mindre god forvaltningsskik og det finder vi ikke rimeligt, i noget omfang.



Vi sender vores bedste hilsner

KLAR LINJE

Ealeorah Ravleen & Anja Høgh Holm





KLAR LINJEs formål er at arbejde for, at anbringelsesområdet indgår som en vigtigt del af den offentlige debat. At bibringe mennesker viden og forståelse, for at sikre velfærd og høj beskyttelse i alle henseender omkring anbringelsesområdet.